Et par wærs om, hwodan jen godt ka blyw en bette kuon betænkle, 
nær jen blywwe bøjen til gild'.
 
Den sku ku sønges o: Jyden han er stærk og sej
 
Wi æ bøjn te fest i daw
det æ nøj wi godt ka li
men der æ no osse det
som æn ka ka wær lidt betænkle we.
 
Hwem mon a ska ha te buer?
A wel godt nok helst ha muer.
Såen en fremme kuen, ja det
wil a nok wær lidt betænkle we.
 
A ska sed å konserwer
damen, mens a sedde å ejjer
å mi snak, ka det slo te?
det er a osse betænkle we.
 
Hwa ska wi find o te gaw
måske møbler te æ haw?
men de æ dyer, å hwa mæ farv?
det æ wi osse betænkle we.
 
Hwa mon noue føe wi foer?
Skårhat å æ tusseloer?
Det ka wær, det hør sæ te,
det kan æn godt blyw betænkle we.
 
Såen no fornem maj, må a
da wes heller næjt å ta.
Nej, en bøf, katofle te
wil a wær knap så betænkle we.
 
Ka a tåel de føe wi foer?
Hwa mæ hind, a foer te bord?
Ska a røeg, hør det sæ te?
Det er a osse betænkle we.
 
A æ jyd, a sejer: Nej
a æ næmle stærk å sej,
men dæ æ de sjøw we de,
kwonnerne æ a betænkle we.
 
Såen en fest æ dyer å fin
kan de no betål termin?
Ål djær pæng  er nok sat te
det æ a grov møj betænkle we.
 
A æ kommen godt i klæem
a sku nok wær bløwwen hjæem
we me sjæel - men æ for det -
det æ a osse betænkle we.
 
For en fest hår we fortjænt
wi ska nok bego wos pænt,
men de anne folk - ja se
dem æ wi møj mier betænkle we.