Melodi: I en kælder sort som kul 
  eller: Højt fra træets grøne top 
  eller: Turen går til Nødebo
 

Aftenbrisen mild og varm, hvisker gennem lunden, om de to som arm i arm går i aftenstunden. Det er Peter den filur, der med Inger går en tur, og i nattens stille, nattergalen trille. Peter ved et dejligt sted, hvor man gerne hviler, kom min skat og sæt dig ned, månen til os smiler. Ømt han hvisker hendes navn, Inger hvil dig i min favn, lokket af ord så blide, hun synker ved hans side. Peter kysser hendes mund, hendes fine øre, hendes kind er så rød og rund, men vil ikke høre, da hun skubber til hans arm, der kærtegner hendes barm. Han føler hendes bryster, og får fæle lyster. Inde i den grønne skov, nede de nu ligger. Må jeg ikke nok få lov, bedende han tigger. Gennem hendes bukseben, kan han næsten røre ve'en, så si'r lille Inger, flyt for fa'en den finger. Disse blide ord ham når, fylder ham med bæven, han i hendes kussehår, får et tag med næven, ryster hendes op og ned, og i sommernattens fred, gi'r han uden tøven, et par klask i røven. Men igen han maser på, og af vellyst gyser. Inger, se min pik er blå, put den op, den fryser. Fra hans vemod fyldte blik, falder tåre på hans pik. Ømt hun slår med gumpen, Peter kom med stumpen. Peter han er ikke sen, men går straks til sagen, skiller hendes tykke ben, og ta'r fat i bagen. Ingerlil han hvisker glad, nu ska' du ha' din varme mad. Så får hun hvad vanker, af hans møbelbanker. I den lyse sommernat høres kælne stemmer, lille Inger, åh min skat, hvor din kussse klemmer. Ingerlil med kælen røst, stønner frem ved Peters bryst, kælent mens hun smiler, det min røv du filer. Nå, men den fejl er rettet snart, og den lille Inger får hans drønnert i en fart, lige så det ringer. Først de knepped' lidt på dansk, så vil Inger lidt på fransk, Omvendt snart de ligger, i hinandens røvhul kigger. Inger sutter på hans pik, Peter han sig smovser, så skal kussen ha' et slik, men føj hvor den sovser. Peter syns' det er for slemt, men da han får trynen klemt mellem Ingers baller, hør' hun ej, han kalder. Inger gnasker som besat, men nu er det silde. Pludselig hun synes at, Peter er så stille. Blidt hun kalder på sin skat, Peter vågn nu op dit skvat, forgæves hun ham beder, gassen er gå't af Peder. Peter hviler kold og bleg under kuldens tæppe, død fordi han kunne ej, nøjes med at kneppe. Hør moralen, knep på dansk, bedre end at dø på fransk som Peter, helle dusse, han blev kvalt i kusse.