Melodi: I en kælder sort som kul 
  eller: Højt fra træets grøne top 
  eller: Turen går til Nødebo


Aftenbrisen mild og varm,
hvisker gennem lunden,
om de to som arm i arm
går i aftenstunden.
Det er Peder, den filur,
der med Inger går en tur,
og i nattens stille
nattergalen trille.

Peder ved et dejligt sted,
hvor man gerne hviler.
"Kom min skat og sæt dig ned -
månen til os smiler".
Ømt han hvisker hendes navn,
"Inger, hvil dig i min favn".
Af de ord så blide
hun synker ved hans side.

Peder kysser hendes mund,
hendes fine øre,
hendes kind så rød og rund 
men vil ikke høre.
Da hun skubber til hans arm,
som kærtegner hendes barm:
han føler hendes bryster
og får fæle lyster.

Inde i den grønne skov,
nede de nu ligger.
"Må jeg ikke nok få lov",
bedende han tigger.
Gennem hendes bukseben,
kan han næsten røre ve'n.
Da si'r lille Inger:
Flyt for fa'n den finger!

Disse blide ord ham når,
fylder ham med bæven,
han i hendes kussehår,
får et tag med næven.
Ryster kussen op og ned,
og i sommernattens fred,
gir han uden tøven,
et par klask i røven.

Men igen han maser på
og af vellyst gyser.
"Inger, se min pik er blå,
put den op, den fryser".
Fra hans vemods fyldte blik,
falder tårer på hans pik.
Ømt hun slår med gumpen:
"Peder kom med stumpen".

Peder han er ikke sen,
men går straks til sagen,
skiller hendes tykke ben,
og ta'r fat i bagen.
"Ingerlil", han hvisker glad,
"nu får du din varme mad".
Så får hun hvad der vanker
af hans møbelbanker.

I den lyse sommernat
høres kælne stemmer:
"lille Inger, åh, min skat,
hvor din kusse klemmer".
Ingerlil med kælen røst,
stønner frem ved Peders bryst
kælent, mens hun smiler:
"Det' min røv du filer".

Nå, den fejl er rettet snart,
og den lille Inger
får hans drønnert i en fart 
lige så det ringer.
Først de knepper lidt på dansk
så vil Peder lidt på fransk.
Omvendt snart de ligger,
i røvhullet de kigger.

Inger sutter på hans pik,
Peder han sig smovser.
Så skal kussen ha' et slik,
føj, hvor den dog sovser!
Peder syn's, det er for slemt,
men da han får trynen klemt
mellem Ingers baller,
hør' hun ej, han kalder.

Inger gnasker som besat,
men nu er det silde.
Pludselig hun synes at,
Peder er så stille.
Blidt hun kalder på sin skat,
"Peder, vågn op nu, dit skvat",
forgæves hun ham beder -
gassen gik af Peder.

Peder hviler kold og bleg
under kuldens tæppe,
død fordi han kunne ej,
nøjes med at kneppe.
Hør moralen: knep på dansk,
bedre end at dø på fransk.
Som Peder, helle-dusse 
der blev kvalt i kusse.




Ukendt forfatter