Til den kære brojer.

Jeg skrive til dig fra Dannamak. Jeg levet her i dens lands
hofestadt mange år. Det mejet, mejet fint. Det nu nok 3 år
siden jeg sidst skrive til dig kære brojer. Det ikke være
fint. Nu jeg har stor familje her i Køvenhavn. Dansk pike.
Hun mejet go. Hun arbejde mejet. Jeg ikke arbejde. Jeg give
henne barn. Jeg få penge penge af kommune. Jeg få mere barn -
jeg få mejet mere penge af kommune. Det være mejet fint.

Efter alle dem børn, jeg blive mejet, mejet træt. Læge sige
til mej: Ali, du træt, du ikke mere arbejde. Jeg stanse
arbejde. Nu fået ny arbejde. Arbejde hedde Sjalen. Der ikke
arbejde, bare komme, tage nummer og vente på få mine penge.
Det mejet, mejet arbejdsplads. Det osse mejet, mejet stort
firma og have mange, mange penge.

Jeg got li Dannemak, men danske lidt dumme. Man få ikke lov
ha høns og ged i lejlighet. Danske mann mejet dum. Han bare
arbejde og arbejde. Han altid mejet træt. Han ikke sige
noget til hans kone. Jeg hilse pent på kone. Hun kysse mej.
Jeg kysse henne. Han arbejde, jeg ikke arbejde. Danske mann
kun blive gal når jeg holde høns og ged, ikke når jeg kysse
kone. Det mejet mærkelig. Jeg ikke forstå.

Jeg nu har fin lejlihet i Ishøj. Her kun bo utlændinge.
Danske ikke tjene nok til at bo her. Danske give alle
penge han tjent til det firma jeg arbejde i - Sjalen.
Så han aldrig tjene nok.

Jeg nu synes at du tage hele familje med herop, så jeg
hente flyvebillet hos mit firma. Så jeg skaffe alle mejet
fint arbejde.

 

Kærli hilsen fra brojer.

ALI BEN MUHAMED